Få et bedre trådløst netværk
Mange er utilfredse med deres trådløse netværk. Der kan være mange symptomer på dårligt WiFi og mindst ligeså mange årsager. Hos GladTeknik hjælper vores teknikere med at optimere dit WiFi, så du får mest muligt ud af din forbindelse.
Tegn på at du har dårligt WiFi kan være:
- Forbindelsen er langsom
- Forbindelsen svarer ikke til det, du betaler for
- Der er udfald
- Forbindelsen hakker
- Forbindelse kan kun fås i nogle rum
- Routeren skal ofte genstartes
- Bredbåndsudbyderen siger, de ikke kan hjælpe
Det kan alt sammen være irriterende, da internetforbindelse og trådløse netværk er noget, der bare skal fungere. Det er nogle af de ting, vi hjælper med. Løsningen varierer fra sag til sag, og vi kommer altid med klare anbefalinger.
Bedre trådløst netværk med Mesh WiFi
Mesh WiFi er et trådløst netværk, der består af flere enheder, der forlænger og forstærker det trådløse netværk, så det fungerer overalt. Det er ofte en god løsning, hvis man ikke bor i et hus med ethernet-stik i alle rum.
Mesh WiFi adskiller sig fra de billige WiFi-forlængere, da de fungerer langt bedre, er stærkere og dermed er en bedre løsning, hvis du ønsker en optimal forbindelse.
De mere kendte produkter indenfor Mesh WiFi er Google Mesh WiFi og Ubiquiti. Søger du specifikt en løsning med Ubiquiti Mesh, har vi teknikere med uddannelse indenfor dette.