At sende og modtage mails er en del af de flestes hverdag, hvad enten det bruges til arbejdet, privat eller begge dele. Det er en vigtig kommunikationsform, som bare skal virke. Derfor er det meget frustrerende, når man oplever problemer med at sende eller modtage mails, især hvis man ikke er meget teknisk anlagt. Så hvad gør man for at udbedre dette? Det forklarer vi i dette indlæg.
Jeg kan ikke sende mails
Der kan være flere forskellige årsager til, at du ikke kan sende mails, heriblandt:
- Forkerte SMTP-indstillinger i dit mailprogram
- Din mailudbyder har ændret i SMTP-indstillingerne
- Du har ingen internetforbindelse lige nu
- Dine mails minder for meget om spam-mails i mailservernes øjne og sorteres derfor fra
- Din firewall eller dit antivirusprogram blokerer dit mailprogram
Først og fremmest bør du tjekke, hvad dit mailprogram fortæller dig, når du forsøger at sende mails. Som regel kommer der en fejlbesked til syne, som muligvis forklarer problemet. Det kan anbefales at søge på nettet efter denne fejlbesked, da du derved kan få løsninger frem fra andre, der har haft samme problem.
Hvis du eksempelvis får beskeden “Outlook kan ikke oprette forbindelse til mailserveren til udgående post (SMTP). Kontakt serveradministrationen eller internetudbyderen, hvis du fortsætter med at modtage denne meddelelse.” fortæller det dig, at Outlook ikke kunne oprette forbindelse til den udgående mailserver. Det kan eksempelvis skyldes en forkert opsætning af SMTP-indstillingerne. I så fald anbefaler vi, at du tjekker, om du har de rette indstillinger. Din mailudbyder vil som regel nævne de rette indstillinger på deres support-side. Du skal både bruge den rette server, port, kryptering og login-oplysninger, for at det virker korrekt.
Jeg kan ikke modtage mails
Der kan på samme måde være forskellige årsager, til at du ikke kan modtage mails, eksempelvis:
- Forkerte IMAP- eller POP3-indstillinger i dit mailprogram
- Du har ingen internetforbindelse lige nu
- Nogle mails ender i din spam-mappe
- Din firewall eller dit antivirusprogram blokerer for dit mailprogram
- Du er løbet tør for plads i din mailboks
- Du benytter POP3 protokol til mails og får derfor kun mails ind på én enhed
Ligesom ved udgående mails anbefaler vi, at du læser beskeden, der vises i dit mailprogram (hvis der vises en), og evt. søger efter beskeden på nettet, så du muligvis får løsninger frem.
Hvis du ikke selv kan løse dine mailproblemer
Ovenstående lister over potentielle fejlkilder er ikke udtømmende. Der kan også være andre ting i vejen, eksempelvis kræver mange mailkonti i organisationer og virksomheder opsætninger og brugstilladelser, der er mere avancerede. Hvis du ikke kan eller ønsker selv at finde løsninger på dine mailproblemer, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper mange kunder, der oplever mailproblemer og løser det i langt de fleste tilfælde hurtigt.
Spørgsmål og svar
Hvorfor kan jeg ikke sende eller modtage mails?
Der kan være flere forklaringer på, at du ikke kan modtage eller sende mails. Det kan f.eks. skyldes, at du ikke har adgang til internettet, at du har valgt de forkerte SMTP-indstillinger i mailprogrammet, eller at dit antivirusprogram blokerer dit mailprogram.
Hvordan får du hjælp til at løse mailproblemer?
Mailproblemer kan være en kilde til store frustrationer og spildt arbejdstid. Ved at få professionel hjælp gennem GladTeknik kan du dog hurtigt få løst de pågældende mailproblemer. For at få hjælp skal du blot oprette en sag via vores hjemmeside. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.






16 reaktioner
Jeg har 71 mails men kan ikke få dem frem,kan du hjælpe.
Hej Inger.
Blot opret en sag er: https://www.gladteknik.dk/kontakt-for-fjernsupport/
Så vil du blive kontaktet af første ledige tekniker. 🙂
Mvh,
Mathias fra GladTeknik A/S
Hej jeg tror der er noget galt med mine SMPT indstillinger hvad gør jeg?😊
Hej Merle. Det kan vi godt se nærmere på – det er dog svært at sige noget, før en tekniker har været indover. Du opretter blot opret en sag her: https://www.gladteknik.dk/kontakt-for-fjernsupport/ Så vil den første ledige tekniker kontakte dig 🙂
Jeg har et problem når jeg skal sende mail fra min micosoft mail, da jeg ikke vedhæfte dokument.
Har også fået flg. besked Filen C/Users/Bjørn O/Outlook 1.pst. blev ikke fundet
What to do ?
Hej Bjørn
Har sendt et svar via e-mail.
Hvis du også har problemer med at modtage e-mail, kan du blot svare på denne kommentar eller ringe til os.
Jeg kan ikke sende eller modtage mails, den skriver at modtagerens postkasse er fyldt og ikke kan accepter meddelelser nu.
Hvad gør jeg?
Hej Natasja
Dette kan vi garanteret kan hjælpe med. Har du mulighed for at oprette en fjernsupportsag på vores hjemmeside (https://www.gladteknik.dk/opret-sag/)? Så kontakter en af vores e-mail-eksperter dig.
jeg skal sende en mail via en af mine mails til en af mine andre men den mail der skal modtage mailen kan åbenbart ikke modtage eller sende mails den siger at at mailen ikke blev fundet eller ikke kan modtage mails.
hvad gør jeg?
Hej Frederikke
Der kan være mange årsager til, at du ikke kan sende eller modtage e-mails.
Jeg vil derfor anbefale dig enten at oprette en fjernsupportsag eller komme forbi vores værksted i Hvidovre med din PC, så en af vores teknikere med speciale i e-mail kan hjælpe dig.
https://www.gladteknik.dk/opret-sag/
Jeg kan ikke modtage mail
Hej Birthe
Det er vi kede af at høre, men det er noget, en af vores mailspecialister sagtens kan hjælpe med.
Har du mulighed for at oprette en sag eller kontakte os?
Hej God morgen
Jeg kan ikke modtage mail på iPod men på iPhone hvad gør jeg
Hej og tak for din besked!
Det lyder frustrerende med problemer med at modtage mails på din iPod, mens det virker fint på din iPhone. Der kan være flere grunde til dette problem, men lad os starte med nogle grundlæggende trin for fejlfinding:
1. Tjek internetforbindelsen: Sørg for, at din iPod er korrekt forbundet til internettet via Wi-Fi.
2. Kontroller indstillingerne for din e-mail-konto: Gå til “Indstillinger” > “Mail” og sikr dig, at dine e-mail-indstillinger er konfigureret korrekt på din iPod, ligesom de er på din iPhone.
3. Genstart din iPod. En simpel genstart kan ofte løse midlertidige softwareproblemer.
4. Opdater iOS: Sørg for, at din iPod kører den seneste version af iOS. Gå til “Indstillinger” > “Generelt” > “Softwareopdatering” for at se, om der er tilgængelige opdateringer.
5. Fjern og tilføj e-mail-kontoen igen.
Hvis ovenstående trin ikke hjælper, kan du prøve at fjerne din e-mail-konto fra iPod’en og tilføje den igen. Dette kan hjælpe med at nulstille eventuelle fejl i opsætningen af kontoen.
Hvis du stadig har problemer efter du har gennemgået disse trin, er vi her for at hjælpe. Hos GladTeknik tilbyder vi både fjernsupport og teknisk assistance på stedet. Vores team af netværksspecialister kan hjælpe dig med yderligere fejlfinding og sikre, at dine enheder fungerer problemfrit sammen.
Du er velkommen til at kontakte os direkte for mere hjælp. Vi ser frem til at løse dette problem for dig! Du kontakter os nemt her: https://www.gladteknik.dk/kontakt-os/
Jeg har 2 mailkonto, da jeg har en firma og privat, men pludselig den anden aften kl. 20 stoppede det med at jeg kunne sende mail fra begge kontoer, men modtager stadig mail på den ene konto, men ikke den anden mail. I går var der pludselig en mail der var blevet sendt. Hvad kan der være galt.
Hej Karin
Det er helt klart noget, vi kan hjælpe med, da vi har mailspecialister, der kan hjælpe dig! Dog kan jeg ikke lige sige på forhånd, hvad dine problemer kan skyldes.
Du kan oprette en sag, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Du opretter sagen her: https://www.gladteknik.dk/opret-sag/
Venlig hilsen
Mathias
GladTeknik